Glæde Faglighed Ansvarlighed   Lyngbjerggårdskolens logo   Fællesskab Kreativitet Samarbejde

UGEBREVET

DATO: 5. marts 2010
NR.: 26
14. årgang
--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære forældre, elever og personale

En glad morgensang
I dag fredag var der ekstra smil på til morgensang. Ja det var tæt på at lærerne ikke kunne holde den glade latter tilbage. Grunden var at vi sang: ”Vi vil have voksne der griner”. Birthe Møller har sammen med nogle korpiger fra Svenstrup Pigekor mange gange sunget 2.stemmen til sangen så det lød super dejligt. I dag lød 2 stemmen igen meget flot igennem, men det var ikke Birthe og korpigerne der sang den. Det var de store fra 8. kl. og 9. kl. – især drengene - der sang af livet løs. Det var overraskende og livsbekræftende - men det fik altså også de helt store smil frem. En dejlig måde at starte en fredag på.

Generalforsamling
Den 20. april er der generalforsamling for skolen og for skolens støtteforening. Husk at sætte kryds i kalenderen.
I skolens bestyrelse har vi brug for 2 nye medlemmer idet 2 ikke vælger at genopstille. Tænk derfor over om det ikke kunne være noget at melde sig til. Der afholdes møde den sidste tirsdag i hver måned fra kl. 19-22. Det er gode konstruktive møder, hvor man har en stor indflydelse på rigtig mange ting der betyder en masse for skolen. Skulle man være interesseret kan man henvende sig til:
skolens formand Lone Daasbjerg
tlf. 9838 2412
eller til
mig på tlf. 983891000 eller ds [snabel-a] lyngbjerggaardskolen.dk

Elevsamtaler
I næste uge – fredag den 12. marts er der elevsamtaler igen. Derfor er der med dette ugebrev et skema, som skal bruges som udgangspunkt til samtalerne. Eleverne bedes udfylde skemaet sammen med deres forældre og aflevere det til klasselæreren senest tirsdag den
9. marts, så klasselæreren kan nå at forberede sig til samtalen.

8. klasse væk i næste uge
8. klasse i næste uge på besøg på ungdomsuddannelserne. Derfor vil de få samtalerne på et andet tidspunkt. Jeg ønsker dem god fornøjelse.

Edinburgh
I uge 11 skal både 8. kl. og 9. kl. til Edinburgh på sprogtur. Det bliver helt sikkert en meget spændende og lærerig rejse.

Emneuge
I samme uge skal resten af skolen have emneuge. Nærmere besked senere og Erik og jeg vil starte planlægningen af næste skoleår.

God weekend - Dorthe Svenstrup

Lyngtotten:
Påske ferien
Giv venligst besked om dit barn kommer de tre dage før påske.
Det drejer sig om uge 13, den 29. - 30. og 31. marts 2010.

Hilsen Lyngtotten

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rengøring:
Rengøringsnøglen skal afleveres mandag. Det er for sent at aflevere fredag, da det nye rengøringshold henter allerede fra om torsdagen. Og Lyngtotten kan ikke klare problemet med manglende nøgler. (Aflever aldrig nøglerne i postkassen eller andre steder!).

5. marts:
Apoorjan 1, Morten 6, Frederik 7, Anne K 5, Søren 5

12. marts:
Morten 1, Andreas K 9, Pelle 8, Les 5, Thomas 5

20. marts:
Hovedrengøring

26. marts:
Line 9, Nethe 6, Anna 8, Josephine 0, Theodor 0

2. april:
Påske

10. april:
Arbejdslørdag

11. april:
Marie 1, Thiviya 6, Kristian 8, William 0, Emilia L 0

1. Hent den nøgle med nummeret der svarer til den sektion, som du skal gøre rent i. Nøglen hentes i Lyngtotten torsdag mellem 6.30 og fredag kl. 16.30.
2. Brug den rengøringsvogn, som passer til din sektion. Der er vejledning specielt til din sektion på rengøringsvognen i sektionen. Tvivlsspørgsmål rettes til Anja (26510268). Lyngtotten ved ikke ret meget om rengøringen, så det hjælper ikke ret meget at spørge dem.
Husk at låse dørene. Det sker ofte at der ikke er låst manddag morgen når Anja møder og på andre tider, når vægterne kontrollere skolen!

------------------------------------------------------------------------------------------------------
Opdateret d. 5/3 2010 af skoleskeretæren


Lyngbjerggårdskolen


Overholder standarden HTML 4.01! Overholder standarden CSS 2! Ridemandsmøllevej 52, Godthåb, 9230 Svenstrup. E-mail: post@lyngbjerggaardskolen.dk
TLF. 98 38 91 00. Lyngtottens tlf. 98 38 96 06. Fax. 98 38 93 66.