UGEBREVET
DATO: 18. februar 2011 NR.: 24 15. årgang --------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kære forældre, elever og personale
Vigtigt storforældremøde afholdt Tirsdag den 15. februar blev der afholdt storforældremøde med emnet:
Besparelser Det blev et velbesøgt møde og stemningen var trods den dystre dagsorden meget positiv. Med dette ugebrev følger en lang orientering om, hvad der blev drøftet, og hvad bestyrelsen har besluttet af besparelser. Jeg vil stærkt opfordre til, at alle, der ikke var med til mødet, får læst referatet, så alle er orienteret om skolens fremtid. De 2 mest betydningsfulde beslutninger er: 22 elever optages i børnehaveklassen og betaling af skolepenge i 12 måneder i stedet for i 11 måneder. Se nærmere i orienteringsbrevet.
Bordtennis borde kommet Nu er de nye bordtennisborde ankommet. De er meget solide og skal nok bidrage til mange glade stunder. Atter engang: Tusind tak til Støtteforeningen.
Glemt tøj m.m. Lige efter vinterferien foræres det glemte tøj til et godgørende formål. Husk derfor at se efter om, der er noget, man kan kendes ved, inden det er for sent. Tingene er lagt frem på borde. Tjek for en sikkerhedsskyld også den grå kasse i stamområdet.
Tag tingene med hjem om fredagen Husk stadig at tage tingene med hjem om fredagen. Lad ikke gymnastiktasker, gamle madpakker, jakker, huer m.m. ligge på skolen. Det roder og det er svært at overskue garderoberne, når der ligger så meget.
Fastelavnsarrangement Mandag den 7. marts er der fastelavnsarrangement i første modul. Alle opfordres til at komme udklædt. Se medfølgende oplysningsseddel. Almindelige timer resten af dagen.
Fagdag nr. 7 Onsdag den 2. marts er der fagdag igen. Det er den næstsidste i dette skoleår. Alle klasser møder fra kl. 8.10 til 13.05. Klasserne vil blive orienteret om hvilket fag og hvilken lærer de skal have.
Elevnyt: Katrine K fra 5. kl. er flyttet til Vester Hassing. Det er langt at køre hver dag, så nu starter hun på Vester Hassing Skole. Jeg ønsker Katrine og hendes familie held og lykke fremover. Jeg håber at det vil gå godt i den nye skole og i den nye by. Tusind tak for godt samarbejde i årene der er gået. Vi vil savne hende.
Vinterferie Så er det blevet uge 8 og dermed vinterferie. Det er jo ikke så dårligt endda. Jeg ønsker alle en rigtig god ferie.
God vinterferie - Dorthe Svenstrup
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kære Støtteforening
1000 tak for pengene til bordtennisbordene. Vi er rigtigt glade for at få nye bordtennisborde, og at vi ikke længere behøver at bekymre os om, at nogen kommer til skade, når bordene skal slås op og ned. Endnu en gang 1000 tak fordi I lyttede til os. En bedre støtte-forening kunne vi ikke ønske os. Kærlig hilsen 6. klasse

----------------------------------------------------------------------------------------------------
Rengøring: Husk at læse alt om rengøringen på skolen i den Blå Folder.
18. februar: Emilia L 1, Tobias 6, Christian 9, Emilie 0, Thiviya 7
25. februar: Vinterferie
4. marts: Chris 1, Anne 6, Jeppe 9, Alberte 0, Anne 4
11. marts: Lauge 1, Lea 6, Mikkel 9, Stine 0, Mark 4
19. marts: Hovedrengøring, NB: Lørdag
25. marts: Asbjørn 1, Søren 6, Simone 9, Amanda 0, Amalie 5
1. april: Olivia 1, Thomas 6, Julie 9, Christian 0, Kathrine K 5
---------------------------------------------------------------------------------------------------- AALBORG TEATER ”Pinocchio
Onsdag den 16. marts 2011 skal 1. - 4. klasse i Aalborg Teater for at se skoleforestillingen, som i år hedder ”Pinocchio”. Vi tager af sted fra skolen klokken 11.30 og er tilbage igen, inden skolen slutter klokken 13.50. Teaterturen betragtes som undervisning, og det er derfor ikke tilladt at have slik med.
For at få tingene til at løbe rundt, tillader vi os at bede om 90 kr. pr. elev, der dækker både billetten og transport frem og tilbage (bus). Til gengæld kan vi vist godt love en god oplevelse for alle.
Pengene indbetales direkte til skolen på: konto nr. 9296 20757 39616.
Husk at mærke indbetalingen med ”teater” + barnets navn og klasse.
De 90 kr. pr. elev bedes indbetalt senest 11. marts. Hvis der er spørgsmål vedrørende teaterturen, bedes I henvende jer til undertegnede.
Venlig hilsen på danskudvalgets vegne Hanne Mølgaard hm [snabel-a] lyngbjerggaardskolen.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Orientering om fastelavnsfesten
Fastelavnsfest 7. marts 2011
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Orientering vedr. genopretningspakken
Orientering til forældrene
|
|