UGEBREVET
DATO: 15. april 2011 NR.: 31 15. årgang --------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kære forældre, elever og personale
Serveren brudt sammen Skolens server er brudt sammen og er i færd med at blive udskiftet. I den forbindelse kan der være en del mails og andre ting som er lavet i de sidste 5 uger, der er gået tabt. Det er selvfølgelig dybt uheldigt og skolen skulle være sikret mod at noget sådant kan ske. Alligevel er det situationen. Derfor send mails en ekstra gang, hvis den er afsendt i løbet af de sidste 5 uger. Vi forventer at systemet er oppe at køre igen senest lige efter påskeferien.
Tak for indsats på arbejdsdagen den 9. april Tusind tak til alle de forældre, der bidrog til en super god og nyttig arbejdsdag i strålende solskin. Der blev nået mange ting, som vi nu kan glæde os over i fremtiden. Stemningen var god fra start til slut.
Indvielse af multibane og legeplads Fredag den 29. april kl.10.10 indvies den nye mindre (flotte) multibane. Samtidig indvier vi den nye flotte legeplads, som vi har fået af Støtteforeningen. Der bliver klippet røde snore, holdt en lille tale og som afslutning er der lidt til ganen til alle fremmødte. Dejligt vi nu også kan få afslutte disse 2 gode projekter, som vil være til stor gavn for eleverne i mange år frem.
Pernille stoppet som praktikant Vores praktikant i børnehaveklassen Pernille er nu stoppet. Seminariet kalder igen. Jeg vil her takke Pernille for den store indsats og det engagement hun har lagt i sin praktikperiode og ønske hende held og lykke fremover.
Generalforsamling afviklet I tirsdags var der generalforsamlinger på Lyngbjerggårdskolen. Der var desværre ikke så mange der mødte frem, men det blev en god og hyggelig aften. Skolens regnskab viste et overskud for 2010 på 137.000 kr. på trods af, at dispositionsbegrænsningen, som regeringen indførte, betød, at vi måtte tilbagebetale 120.000 kr. af vores tilskud for 2010. Skolepengene fortsætter, som nu - dog undtaget juli måned, som nu også bliver betalingsmåned for skolepenge. Der er fortsat betalingsfri i juli måned for Lyngtotbetaling.
Bestyrelsen består af de samme personer som hidtil dog undtaget Jesper Kristensen, som har ønsket at stoppe på grund af travlhed. Der blev udtrykt stor tak for Jespers indsats i bestyrelsen. I stedet blev Elisabeth Krautwald Otte valgt ind som nyt medlem.
Støtteforeningen: Kontingentet er fortsat kr. 75,- pr. familie pr. år. Kontingentet opkræves sammen med skolepengene i november måned.
Støtteforeningen har i 2010 udbetalt 108.000 kr. til skolen. Dette flotte store beløb bliver brugt til følgende indkøb:
Idræt: Skøjtetur for alle: 6.000 kr. Multibane færdiggøres: 6.000 kr.
EDB: Nye justerbare stole 20 stk::32.000 kr.
Musik: Instrumenter: 13.000 kr.
Sløjd: Nye bænke og værktøj: 14.000 kr.
Naturfag: Mikroskoper: 3.000 kr. Kikkerter: 2.000 kr. Vejrstation: 1.000 kr.
Lyngtot: Mooncars og legetøj:10.000 kr
Grupperum: Bord/bænkesæt til væggen: 7.000 kr.
Aula: Stort lærred: 4.000 kr. Nye bordtennisborde: 8.000 kr.
Der blev udtrykt stor tak for det arbejde Støtteforeningen og alle dens hjælpere gør for skolen. 2 medlemmer af bestyrelsen ønskede at fratræde bestyrelsen. Det drejede sig om Flemming Madsen og Karen Marie Sehested. Det blev udtrykt en stor tak for indsatsen i årene der er gået. I stedet blev Thomas Jepsen og Lars Kanstrup valgt ind i bestyrelsen.
God Påske
I dag får vi alle påskeferie. Det er jo altid en dejlig ting. Jeg ønsker alle en rigtig god påske og en god ferie.
Dorthe Svenstrup
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Rengøring: Husk at læse alt om rengøringen på skolen i den Blå Folder.
15. april: Mads 1, Mathias 6, Frederik 7, Hannah 0, Gustav 5
22. april: Påskeferie
29. april: Emilia Ø 1, Lærke 3, Mads 7, Lukas 0, Kathrine M 5
6. maj: Magnus 2, Frederikke 3, Anders 7, Amalie 0, Oliver 1
----------------------------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------------------------------- Opdateret d. 15/4 11 af skolesekretæren
|
|