Glæde Faglighed Ansvarlighed   Lyngbjerggårdskolens logo   Fællesskab Kreativitet Samarbejde

Børnehaveklassen

Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.


Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.


Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.

Børnehaveklassens indhold og mål

Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter.


Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid.


Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang.


Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab.


Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer:


1) Sprog og udtryksformer.
2) Naturen og naturfaglige fænomener.
3) Det praktisk musiske.
4) Bevægelse og motorik.
5) Sociale færdigheder.
6) Samvær og samarbejde.


Indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for de enkelte temaer fremgår af efterfølgende indholdstemaer med mål.

                  
   Sponsorer   Elevaftalen   Støt skolen

Lyngbjerggårdskolen


Ridemandsmøllevej 52, Godthåb, 9230 Svenstrup. E-mail: post@lyngbjerggaardskolen.dk
TLF. 98 38 91 00. Lyngtottens tlf. 98 38 96 06. Fax. 98 38 93 66.