Kartoflens biologi

Hvad er en kartoffel?

Kartofler er ikke rødder, men underjordiske, opsvulmede knolde, der suger næring fra stængler og blade. Kartoflens "øjne" er i virkligheden blade og knopper, som giver nye skud det føglende år, hvis man ikke graver kartoflerne op. Planden er fler-årig og sætter hvide eller violette blomstre i juni-juli månede. Frugten er et rundt gullig-grønt bær.

Fra bogen alt om karfoffler.

Plantning

Grav 10-15 cm dybe render med 60-75 cm afstand i mellem. Læg kartofler med spirerne opad med 30 cm afstand for tidlige kartofler og 40 cm for de sene typer. Hyp jorden op over renderne i 15 cm højde.

Pasning

Det er sideskuddene der producerer kartoflerne: Derover er det klogt at hyppe jorden op om kartoflerne hver 2-3 uge, så knolden ikke bliver afdækket. Man kan også dække med halm. Hak for ukrudt, og vand i tørt vejr.

Høst

Tidlige kartofler skulle være klar ca. 2 1/2 måned efter lægning, når blomsterne har foldet sig helt ud. Grav forsigtigt en prøve op og se, om knoldene er tilstrækkeligt store. Hvis ikke må man vente 1-2uger endnu. Stik forsigtig en greb i jorden i tilpas afstand løft karof- lerne op. Efterårs- og vinterkartofler graves op, når toppen er visnet. Alle knoldene skal tages op, selv de mindste, ellers holder de kartoffel- ål og svampe i live. Læg katoflerne til tørring i åben kasser eller på sække. Brænd de visne toppe.

Familie

Kartofler tilhører sammen med tomater den plantefamilie, der hedder Natskyggefamilien. Til denne familie hører også den giftige plante pigæble og andre giftplanter. Selv kartofler er giftige - dog er det kun de bær der dannes på planterne der er giftige - rodknoldene er som bekendt spiselige og lækre.

Opdateret d. 22-6-98
Af Niels, Dan, Thomas og Julie.
Tilbage til: KARTOFLENS HJEMMESIDE